Hvad skal du være opmærksom på inden årsskiftet?
Udgivet d. 02/12/2025
Årets afslutning er et oplagt tidspunkt at give din pension et lille servicetjek. Her er tre områder, der kan gøre en forskel for din økonomi både nu og fremover:
-
Har du udnyttet dine fradragsmuligheder?
Ekstra indbetalinger til rate- og livrenteordninger kan give dig markante skattefordele. De gældende fradragslofter for 2025 betyder, at mange kan indbetale mere end de tror – og få fuld fradragsværdi.
-
Overvej om en ekstra decemberindbetaling giver mening
Især hvis du har en varierende indkomst, bonus eller overskud i virksomheden, kan en ekstra indbetaling være en enkel måde at optimere din skattebetaling på. -
Tjek om din forsikringspakke stadig passer
Ved at få gennemgået sine dækninger, ved fx sygdom, tab af erhvervsevne eller dødsfald, oplever mange, at deres dækninger ikke længere matcher deres livssituation. Hvis du vil have en hurtig vurdering af, hvilke muligheder der er mest relevante for dig, hjælper vi dig gerne – uden at ændre noget, før du selv ønsker det.
-
Færre personer skal betale topskat fra 2026
Hvis din indtægt er mellem 611.800 kr. og 777.900 kr. er 2025 sidste chance for at få fradrag i topskatten.
I 2025 er topskattegrænsen 611.800 kr. (efter AMB). Overstiger din løn dette beløb betaler du 15% i topskat. I 2026 indføres der en ny mellemskat: Der betyder at 641.200 kr. og du betaler 7,5% i mellemskat af indkomst over 641.200. Det gør du af indkomst op til 777.900 kr. Indkomst herover beskattes med 15% i topskat.
Når skatten bliver lavere, får du naturligvis også lavere fradrag for din indbetaling, det betyder at du kan få større skattebesparelse af et ekstra indskud i år.